Årsskrift 2011
Vores eget arkivs bidrag til årsskriftet for de lokalhistoriske arkiver i Vesthimmerlands Kommune
kan læses nedenfor. Du kan også hente det hjem her som zippet pdf-fil.
Gislum-Vognsild kommune og skolerne i 1962/63
Af Kirsten Fauken og Bent Gildberg. Bearbejdet af Kurt Stegger.
Lokalarkivet i Gislum-Vognsild har modtaget en såkaldt vikarrapport fra Kirsten Fauken (tidl. Gildberg), som sammen med sin tidligere ægtefælle, Bent Gildberg, var vikarer på skolerne i Vognsild, Svoldrup og Østrup fra august til december 1962. Parret boede i Svoldrup skoles lærerbolig. Det meste af undervisningen foregik i Vognsild.
I rapporten beskrives lokalsamfundet og dets skoleforhold på alle planer, og der uddeles ros og ris. I perioden påbegyndtes byggeriet af Vestrup Centralskole, som blev taget i brug i august 1963. Rapporten indeholder også kommentarer til planlægningen.
Rapporten er på 134 sider + bilag, trykt på sværteduplikator og med indklæbede sort/hvide fotos. Her gengives kun et let bearbejdet uddrag i den hensigt at tegne et tidsbillede af sognene og skolerne for kun ca. 50 år siden:
Indledning
Efter at vi havde modtaget brev fra vikaranvisningen om, at vi skulle vikariere i Gislum-Vognsild kommune, ringede vi til pastor E. Nykjær, der er skolekommissionsformand, for at høre nærmere om de forskellige praktiske forhold. Da pastor Nykjær den pågældende eftermiddag var optaget, blev vi henvist til førstelærer Karl Jensen, og efter aftale med ham ankom vi første gang til Vognsild skole d. 19. maj 1962.
Karl Jensen er 65 år og en meget alsidig mand. Han har været medlem af sognerådet, han er en ivrig jæger, medlem af Børneforsorgen for Aalborg Amt, han er for tiden ved at udgive en bog, han har udgivet en lærebog i religionsundervisning; endvidere rejser han rundt og taler i missionshuse, er kirkesanger og menighedsrådsmedlem, foruden at han er ivrig biavler. Mere om ham senere.
Kommunen
Gislum-Vognsild kommune ligger i Vesthimmerland, som er et ret reliefsvagt område med sandede morænelandskaber. I den nordlige del af kommunen findes et stort lavtliggende område (ca. 16 m.o.h.), der hedder Svoldrup Kær. Længere mod syd hæver landskabet sig til ca. 50 m.o.h. Kommunens højeste punkt hedder Bavnehøj (58 m.o.h.).
Befolkningsforhold
Kommunen er en udpræget landkommune, hvori der kun findes tre småbyer, nemlig Østrup, Gislum og Vognsild. I Østrup ligger kommunekontoret, der ledes af kommunekasserer Andersen. Han er en dygtig og venlig mand, der var os meget behjælpelig med besvarelsen af vore forskellige kommunale spørgsmål.
Indbyggertallet viser en klar forøgelse fra 1948 til 1956 med 80 personer til 1803 og en klar nedgang fra 1956 til 1961 med 162 personer til 1641. Hvad ligger til grund herfor? Efter krigen har vi i hele landet haft en forøgelse af indbyggertallet, hvilket også har vist sig i denne kommune. Nedgangen skyldes, at den økonomiske opgang for landbruget startede ca. 10 år efter krigen. Den resulterede i en overvældende mekanisering, der gjorde dele af arbejdskraften på landet overflødig. Nu i 1963, da landbruget har fået ringere økonomiske forhold, og arbejdskraften er blevet særdeles dyr, vil der stadig være en afgang af arbejdskraft fra landkommunerne. Fra 1961 til 1962 er der en lille fremgang på 11 indbyggere. Denne fremgang er så lille, at det er umuligt at sige noget sikkert om den. Det kan være, fordi der er født forholdsvis flere børn, men grunden er nok snarere den, at industrien er kommet til kommunen.
Sociale forhold
Endvidere findes her alderdomshjemmet, der har plads til 24 gamle mennesker, hvilket må siges at være mange i forhold til kommunens størrelse. Normalt er der kun plads til ca. 1 % af kommunens indbyggere på et alderdomshjem.
Kommunen har 24 invalidepensionister, 117 folkepensionister, 5 enker, der får økonomisk hjælp, og kun 1 person, der får socialunderstøttelse. Man kan alt i alt sige, at det er sundt samfund, hvor de enkelte mennesker hver især prøver at klare sig selv.
Ledelse
Hos kommunekassereren fik vi også navnene på sognerådets medlemmer:
Sognerådsformand Niels Hougård,gårdejer
Næstformand Villy Christensen,mejeriejer
Jens Kjær Sørensen, vejformand
Kresten Dalsgaard Hansen, landmand
Søren Gislum, landmand
Chresten Schiønning, landmand
Gunnar Gamborg, gårdejer
De var efter sigende ikke valgt efter deres politiske indstilling. Lærer Jensen, der var socialdemokrat, fortalte dog senere, at vejformanden var deres repræsentant i sognerådet. De andre har simpelthen været indstillet og valgt af de borgerlige partier.
Skatteudskrivningen fra 1/4-62 til 31/3-63 var 575.000 kr.
I kommunen er der i alt 65,5 km kommunal vej, hvoraf ca. 30 km er asfalteret. Asfalteringen er påbegyndt i 1939.
Kirkelige forhold
Skolekommissionsformanden, pastor E. Nykjær, bor i Gislum. Vi besøgte ham en eftermiddag for at høre lidt om de kirkelige forhold. Vi har aldrig fået så hjertelig en velkomst, som vi fik i præstegården.
Pastor Nykjær fortalte, at kommunen var delt i to sogne, men der var kun ét pastorat.
Sognets beboere havde deres eget missionshus, og forholdsvis mange af dem kom der ofte. I det hele taget må man sige, at beboerne gennemgående var meget religiøst indstillede. Dette forhold kunne vi også se genspejlet i børnene, der viste såvel interesse for som forståelse af religion og religionsundervisning. Det endte med, at vi som så ofte senere først forlod præstegården sent om aftenen. Såvel præsten som fruen havde været vikarer på de skoler, hvor vi underviste, så vi havde meget at snakke om.
Erhvervsforhold
I Østrup findes en dørfabrik, hvor der beskæftiges ca. 15 arbejdere, samt et mejeri, der ejes af Villy Christensen; det er altså ikke noget andelsmejeri. Her findes også en stor brugsforening.
I Vognsild findes der ligesom i Østrup en dørfabrik, men også her er der tale om en meget lille virksomhed. Desuden findes her en del småforretninger. Byen har to købmænd og to bagere, hvoraf den ene har konditori. Her ligger et større gartneri, en smedie, en slagterbutik, en manufakturhandel og en farvehandel.
Hovederhvervet i kommunen er landbrug. Der er mange meget store gårde, og så vidt vi kunne forstå, havde de fleste det ret godt økonomisk.
Skolevæsenet
I Gislum-Vognsild kommune var der fire skoler, eller rettere sagt: fire steder i kommunen var der en skolebygning.
Gislum
Ved Gislum skole var der ansat 1 førstelærer og 1 lærerinde. Her undervistes 37 børn fra Gislum skoledistrikt fra 1. til 5. skoleår. Derefter blev de sendt til Års, hvor de så enten fortsatte i folkeskolen til 7. eller 8. kl. eller kom i realskolen og eventuelt i gymnasiet.
Østrup
Østrup skole var en 4-klasset skole, hvor der ligeledes var ansat 1 førstelærer og 1 lærerinde. Der var 74 elever ved skolen. Lærerinden underviste de tre yngste årgange, og førstelæreren de fire ældste; dog med den undtagelse at den ene af os (Kirsten) havde 6 engelsktimer her, samt at de elever fra Østrup, der ønskede forberedelse til realskolen, skulle til Vognsild skole tre gange om ugen.
Svoldrup
For ti år siden blev Svoldrup skole nedlagt; efter sigende på grund af en uduelig lærer. For at komme af med ham blev man nødt til at nedlægge skolen. Eleverne herfra blev så henvist til Vognsild skole, men efterhånden blev denne for lille. Så blev klasseværelset og lærerboligen i Svoldrup restaureret og genindviet som en filial under Vognsild; den blev altså kun brugt som et klasseværelse under Vognsild skole.
Svoldrup skole
Som det fremgår af billedet, er det en gammel skole fra ca. 1900. Det var her, vi fik anvist bolig. Det var ikke nogen særlig fin lejlighed, men vi malede selv de to stuer, og kommunen tilbød at betale malingen, så vi fik det trods alt ret pænt. Efter at vi var flyttet ind, og stuerne var malet, fik vi en aften besøg af sognerådsmedlem Gunnar Gamborg og en maler. Gamborg tilbød da, at vi måtte få maleren til at pynte op i køkkenet og få badeværelset malet, fordi vi selv havde malet stuerne.
Vognsild
Vognsild skole er en udelt skole med 1. til 6. kl. og ca. 120 børn fra 7 årgange. Ved skolen er der 1 førstelærer (Jensen), 1 lærer (vikar) og 2 lærerinder (fru Gamborg og vikar).
Vognsild skole
Skolen råder over fire undervisningslokaler, tre i Vognsild og et i Svoldrup. Skolen mangler gymnastiksal, sløjdlokale og skolekøkken.
Førstelærer Jensen og fru Gamborg har udelukkende undervisning i Vognsild.
Lokalefordelingen og samarbejdet med Østrup skole stiller særlige krav til skemaet. For at belyse dette lidt nærmere vil vi tage fredag som eksempel. De tre første timer bliver Kirsten i Svoldrup og underviser 5. kl. (5. og 6. årg.). Førstelærer Jensen underviser 6. kl. (7. årg.) i Vognsild hele dagen. Bent kører i tjenestevognen til Vognsild for at undervise 3. kl. i tre timer. Derefter kører han hjem til Svoldrup for at tage sang med 5. kl., og Kirsten kører til Vognsild for at undervise 5. kl. en time i engelsk. Herefter kører hun hjem til frokost. Kl. 12.15 starter bilen (en Popular årg. 54) og kører Bent til Vognsild til 3. kl. og fortsætter så til Østrup, hvor Kirsten har to engelsktimer. Kl. 14.20 tilbage til Vognsild efter Bent, og derfra går turen til Svoldrup, hvor Bent skal have en times særundervisning med elever fra 4. og 5. kl. Men dette er intet imod, hvordan det var i begyndelsen, da Kirsten ikke havde kørekort. Om fredagen måtte POP’en, da køre op til 45 km tjenestekørsel.
(Vanskelighederne med lokaler og skema havde konsekvenser for den mængde undervisning, som eleverne modtog. I rapporten gennemgås de årlige timetal for drenge og piger i fagene og på de enkelte årgange, og de sammenlignes med lovens krav, der ikke blev opfyldt. Dette fremgik også af førstelærerens indberetning til amtets skoledirektion, der dog har godkendt planen, måske med tanke på den centralskole, der var under opførelse. KS)
Bygninger og lokaler
Ifølge § 56 skal der inden en nærmere tidsfrist være indrettet en gymnastiksal med tilhørende omklædningsrum og badeindretning. Dette vil være opfyldt, når eleverne fra Vognsild skole efter sommerferien 1963 møder i deres nye skole i Vestrup. Da vi var vikarer, foregik gymnastikundervisningen i fuld påklædning på den udmærkede plads til boldspil i Vognsild og på legepladsen i Svoldrup.
Såvel ved Svoldrup skole som ved Vognsild skole var der indlagt vand med haner til håndvask, som krævet.
Svoldrup
Vognsild
De to billeder viser, at vaskeforholdene begge steder var udmærkede. Det gælder knapt nok toiletforholdene, som ses på de næste billeder.
Vognsild
Svoldrup
Som billederne viser, var toiletforholdene i Svoldrup fuldt tidssvarende, men hvad med Vognsild? Det må dog siges, at rengøringsassistenten altid sørgede for at holde disse ”kasseapparater” i pæn stand, men man forbavses trods alt over at finde sådanne forhold på en skole i dag.
Fra centralskolen – før indvielsen
Som undskyldning herfor taler dog, at man de sidste fire år har arbejdet med planer til den nye skole, som selvfølgelig får gode toiletforhold. Til de ca. 180 elever bliver der 6 + 4 klosetter. Også vaskeforholdene bliver fine.
Tre af klasseværelserne under Vognsild skole var temmelig ens, mens det fjerde var indrettet i førstelærerens oprindelige gæsteværelse oppe under taget, hvor den eneste formildende omstændighed var nyere møbler.
Klasselokale i Vognsild
Lokaler ”ved jorden” var tæt møbleret med tomandsborde, og - som det ses på eksemplet fra Vognsild - stadig med kakkelovn. I et af lokalerne var der ophængt 4 forældede landkort over tavlen. De fungerede ved hjælp af et sindrigt udregnet snoretræk, hvor snorene var fastgjort på tavlens endestykker.
Klasselokalet i Svoldrup
Det var så som så med opbevaringsplads til undervisningen i Svoldrup, men behovet var heller ikke stort, da lærebøger og hæfter blev opbevaret i et skab på førstelærerens kontor i Vognsild.
Klasseværelset i Svoldrup
(Rapportens detaljerede opmålinger både af lokalernes areal og rumfang og af møblerne viser ikke overraskende, at få af dem levede op til lovens krav. Det leder forfatterne over i en sammenligning med den nye skole. Her er der ingen lovkrav, der ikke er opfyldt, men det undrer alligevel de to vikarer, at man underdimensionerer skolen fra starten. Der er 1-2 klasselokaler for lidt til det kendte behov, ikke noget fysiklokale og ikke noget kontor. KS)
Kollegiale forhold
Vores kolleger var som nævnt førstelærer Karl Jensen og småbørnslærerinde Anna Gamborg.
Lærer Jensen har vi tidligere omtalt som en meget alsidig mand; han var 65 år og ville egentlig helst gå af på pension, når den nye skole skulle tages i brug; men skolekommissionen bad ham om at fortsætte, hvilket han indvilgede i, indtil han blev 67 år.
Førstelæreren var en særdeles behagelig mand at arbejde sammen med; vi havde altid mulighed for at tale med ham om sagerne; men på den anden side gav han os meget frie tøjler i alt, hvad vi foretog os. Lærer Jensen havde sit eget motto: ”Kunsten er ikke at være stor, men at være stor nok”. Det fortæller jo en del om ham. Den vanskeligste opgave, han satte os på, var faktisk, når han begyndte et af sine uendeligt mange citater og så ønskede, at vi skulle fortsætte. Der måtte vi som regel give op. Vi besøgte ofte hr. og fru Jensen privat og var altid meget velkomne.
Fru Gamborg, der var 63 år og enke, var ligeledes meget gæstfri mod os. Hun var altid meget glad for at tale og høre om, hvordan det gik hendes børn, efter at de var kommet op i de større klasser. Vi kom meget ofte hos fru Gamborg og så fjernsyn. Hvis hun ikke var hjemme, vidste vi, hvor nøglen lå. Så kunne vi bare gå ind, og vi skulle endelig selv sørge for kaffen.
Juleafslutning. Karl Jensen
Juleafslutning. Fru Gamborg
(Billederne herover er fra det sidste ”projekt”, som vikar-parret lavede i 1962. Deres rapport indeholder også indgående beskrivelser af undervisningen og det øvrige arbejde med klasserne og de enkelte elever. Der er mange fotos af eleverne i Svoldrup skole. Også skole-hjem-samarbejdet er beskrevet. Årsskriftets rammer giver ikke plads til det hele, men det kan ses i arkivet. KS)