Årsskrift 2010
Vores eget arkivs bidrag til årsskriftet for de lokalhistoriske arkiver i Aars Kommune
kan læses nedenfor. Du kan også hente det hjem her som zippet pdf-fil.
Påskedramaet i Hald Kro 1903
Artikel af skoleinspektør Mogens Haugaard, Ørslevkloster,
bragt i Skive Folkeblad den 4. marts 1981
I foråret 1903 havde den 22-årige tømrersvend Rasmus Madsen, Søby, og hans jævnaldrende kammerat, murersvend Martin Larsen, Højslev, taget den helt store beslutning: De ville udvandre til Amerika. Påskedag d. 12. april lejede de i Højslev Stationsby en hestebefordring for at køre til lærer Fischer i Lund og bestille billetterne. Lærer Fischer var udvandringsagent. På vejen til Lund gjorde de et kort ophold i Hald Kro og fortsatte så til Lund. Imidlertid var Fischer ikke hjemme. Det irriterede dem naturligvis en hel del, nu da de havde lejet hestebefordringen og ulejliget sig til Lund. Men de kunne da altid drukne irritationen på Hald Kro, så de tog derind igen og bestilte rigeligt med mad og drikke. Efterhånden blev især Rasmus højrøstet og egenrådig. Snart forlangte han "at stå for cognacflasken". Det blev ham naturligvis nægtet af kromanden, Niels Jensen Nielsen. Herover blev Rasmus endnu mere højrøstet og ustyrlig.
Hos kromanden var en del af familien samlet, bl.a. var hans svoger, den 37-årige husmand, Mads Chr. Jensen, Svoldrup, til stede. Kromanden havde netop for en måneds tid siden overtaget Hald kro, og familiemedlemmerne var kommet til stede denne påskedag for at opleve kromiljøet. Det fik de også rig anledning til – også når det var noget af det skrappeste.
Familien sad i spisestuen og spiste aftensmad, da Rasmus for alvor begyndte at optræde og stille krav. Kromanden og hans kone forsøgte at tale ham til rette, og det blev betydet ham, at han ikke fik mere at drikke. Så blev Rasmus helt tosset. Sammen med kammeraten løb han ud i køkkenet, råbende på drikkevarer, og han lod dem vide, at de så udmærket selv kunne tage dem. Da forlangte kromanden, at både Rasmus og Martin øjeblikkeligt skulle forlade kroen. Det nægtede de naturligvis. Assisteret af sin svoger, Mads Chr. Jensen, tog kromanden fat i dem, førte dem gennem gangen og satte dem udenfor. Men næppe var døren smækket efter Rasmus og Martin, før den igen gik op, og de to stormede ind igen. I den mørke gang søgte kromanden og hans svoger at standse dem. Pludselig hørtes høje skrig fra Mads Chr. Jensen, og lidt efter kom Rasmus løbende ind i skænkestuen med en blodig dolk. Han greb et par stole, råbte og skreg og truede med at smadre det hele. Lidt efter forsvandt han dog ud på vejen, hvor han talte med et par krogæster og lod dem vide, at det blev "den visse død for dem", hvis de fortalte noget om, hvad der var foregået. Dolken havde Rasmus kastet fra sig.
Både kromanden og Mads Chr. Jensen var i den mørke gang blevet dolket af Rasmus. Værst var det gået ud over Mads, der omgående blev bragt til sengs, og kromanden måtte have sin hestebefordring gjort klar for at hente lægen i Højslev. Lægen beordrede Mads indlagt på Skive Sygehus pr. omgående, og hertil blev han så ført under svære lidelser.
Hen på natten måtte lægen igen til Hald Kro. Denne gang for at tilse kromanden, der jo også var blevet dolket, uden at han selv – velsagtens på grund af hans omsorg for den så medtagne svoger – havde taget sårene særlig alvorligt.
Også ham indlagde lægen på Skive Sygehus.
På Skive Sygehus kunne man konstatere, at Mads havde fået livsfarlige dolkestik i underlivet og mellem mave og bryst. Kromanden havde derimod ikke fået livsfarlige stik og kunne udskrives efter et kort sygehusophold.
Voldsmanden Rasmus og hans kammerat Martin blev samme nat anholdt og ført til arresten i Viborg. Martin blev dog ret hurtigt løsladt igen, da han ikke havde brugt dolk.
Det er klart, at et sådant drama har optaget sindene i Nordfjends, og at det i lange tider derefter var et almindeligt samtaleemne mand og mand imellem. Indtil man kendte dramaets udfald var det helt store spørgsmål: Ville den 22-årige Rasmus Madsen, søn af agtværdige forældre i Søby, blive morder og herved bl.a. gøre 5 børn i alderen 11 mdr. - 13 år faderløse. Eller ville han slippe med at få betegnelsen "voldsmand". Det første man lige i tiden efter dramaet kikkede efter i den daglige avis, var nyt fra Skive Sygehus om Hald-dramaet, om Mads. Ville han overleve? Eller…? - Og hvad læste man så?
16. april skriver Skive Folkeblad: Ved i aftes på Skive Sygehus at forhøre om de såredes tilstand erfarede vi, at kromanden har det ret godt og temmelig sikkert kommer over det. Derimod er husmand Mads Chr. Jensens tilstand betænkelig dårlig. Et frygteligt blodtab har svækket hans modstandskraft, og bughinden er beskadiget. Han vil antagelig kun leve nogle få dage. – Hans hustru, Christine Jensen, har været at besøge ham. Hun er meget nedbøjet.
17. april: Kromanden har det ganske godt, men husmanden er der ikke håb for. I går foretoges en underlivsoperation. Det meste af tiden henligger han bevidstløs.
18. april: I aftes kl. 9 talte vi med sygehuslæge, dr. Rosing-Hansen, der udtalte, at kromandens tilstand var bedre, men at man derimod ventede, at husmanden ikke levede natten over. Dødsårsagen ville da blive at benævne bughindebetændelse med indtrådt blodforgiftning. For øvrigt udtalte lægen sin forundring over det dødelige sårs beskaffenhed, idet sårets omfang var større indvendig end udvendig. Men det kan kun forklares ved, at Rasmus Madsen må have drejet rundt med mordvåbnet i maven på Mads Chr. Jensen.
Mads Chr. Jensen er nu død på Skive Sygehus.
21. april: Liget af den dræbte husmand, Mads Chr. Jensen, blev i går obduceret på Skive Sygehus, og drabsmanden, Rasmus Madsen, der var ankommet hertil med formiddagstoget fra Viborg, blev konfronteret med liget, som han straks genkendte, men han var tilsyneladende ganske upåvirket af situationen. Drabsmanden har aflagt detaljeret tilståelse om sin uhyggelige gerning. – Hans stakkels, hæderlige og agtværdige forældre er dybt nedbøjede, især hans mor. Hans far arbejder på Højslev Teglværk.
24. april: "Intet er så galt, uden det er godt for noget". I anledning af den uhyggelige tildragelse på Hald Kro 1. påskedag er der kommet rigtig liv i afholdssagen i Ørslevkloster sogn. Der er dannet en ny afholdsforening i Hald og selv ældre folk i Bøstrup og Lund har indmeldt sig, selv om der ikke er blevet agiteret derfor. De har bare lige så stille indmeldt sig.
28. april: I fredags den 24. april, jordedes på Vognsild kirkegård under stor deltagelse den ved drabet på Hald Kro ulykkelig omkomne Mads Chr. Jensen, Svoldrup. – I kirken dvælede sognets præst, Sidenius, især ved årsagen til den sørgelige hændelse, nemlig spiritussens ødelæggelser i vort samfund og al den sorg og ulykke, som er frugterne af dette onde. Endvidere sagde præsten, at det synes som om, at råheden vokser i samme grad, som oplysningen tager til …
7. maj: Ejeren af Hald Kro, Niels Jensen Nielsen, der siden dramaet samme sted har henligget på Skive Sygehus, vandrer i dag fuldstændig helbredt tilbage til kroen.
15. juli: Niels Jensen Nielsen har byttet Hald Kro bort med gården "Bederholm" i Sevel. "Bederholm", der er på ca. 5 tdr. hartkorn, er sat til 30.000 kr. Hald Kro til 17.000 kr. Kromanden må altså give 12.400 kr. i bytte.
29. juli: Dommen over drabsmanden fra Hald Kro er nu faldet. Den officielle meddelelse lyder: Drabsmanden Rasmus Madsen, som i påsken forøvede overfaldet i Hald Kro, der havde en mands død til følge, er ved Fjends Herreders ret idømt 3 års forbedringshusarbejde. – Rasmus appelerede dommen til overretten.
15. sept.: Overretten har forhøjet dommen over drabsmanden fra Hald Kro, Rasmus Madsen til 4 års forbedringshusarbejde samt en erstatning til enken, Christine Jensen og hendes børn på 4.000 kr. - Til kromanden skal han betale ca. 340 kr. i erstatning. – Når overretten har forhøjet straffen, skyldes det, at retten har anset drabsmanden for fuldt tilregnelig i gerningsøjeblikket, hvad underretten ikke har ment, han var.
Efterskrift (uden garanti for rigtigheden).
De gamle har fortalt mig, at Rasmus var med i følget ved Mads Chr. Jensens begravelse i Vognsild, uden at folk der på egnen anede noget om hans tilstedeværelse. Det var helt stille vejr på begravelsesdagen, men ikke desto mindre ”blæste” hatten pludselig af Rasmus, da følget stod ved graven, og så vendte alle naturligvis der blikket mod ham og tænkte deres. Rasmus var afsløret.
Efter udstået straf udvandrede Rasmus til Amerika.
Det yngste af Christines 5 børn var ved faderens død kun 11 mdr. Det var en dreng, Hans Christian Holger Jensen. Jeg har ved at kikke i kirkebøger på landsarkivet i Viborg konstateret, at Hans Christian blev konfirmeret i Farsø kirke d. 10. sept. 1916, og da var moderens bopæl stadig Svoldrup, så Christine har antagelig drevet husmandsbruget videre efter sin mands død.
Tirsdag d. 3. jan. 1978 satte jeg mig i vognen og kørte til Vognsild for om muligt at finde Mads’ gravsted. Der var jo et spinkelt håb om, at det - af en eller anden grund - var blevet bevaret. Og minsandten! Jeg havde kun søgt på kirkegården i 5 minutter, så stod jeg ved det. Underligt! På gravstedet, et familiegravsted, står en mindesten med 4 navne, først navnene på Mads’ forældre - og så følger:
Husejer Mads Chr. Jensen, født i Malle 24. nov. 1865, død i Skive 18. april 1903 og hans hustru Kristine Jensen, født i Svoldrup 27. nov. 1868 død i Vognsild 29. jan. 1949.
Gravstedet var velholdt og dækket med gran, og den tanke faldt mig da ind, at der muligvis var efterkommere på egnen af Mads og Kristine. Jeg forhørte mig herom i en lille landejendom i Svoldrup. Jo, i Vognsild, Søvejen 10, i et lille gult hus ved branddammen boede en søn, Peder Jensen, af Mads og ”Møller-Kristine”, som hun i daglig tale kaldtes. Mig derhen. Ganske rigtigt. Her boede Mads’ og Kristines ældste barn, den 88-årige Peder, en høj, slank og rask mand. Og han kunne fortælle mig, at også hans brødre Niels, 82 år, Johan 79 år og Holger 75 år stadig lever i bedste velgående. Men deres søster Kathrine nr. 2 i flokken døde allerede omkring 1918.
Peder var 13 år, da han mistede sin far, og han var naturligvis med ved begravelsen, men en historie om, at knivstikkeren Rasmus også var med, og at hatten pludselig blæste af ham - trods stille vejr, da følget stod ved graven, må være en skrøne, mener han. Han har i al fald aldrig hørt den før nu.
Peder kunne i øvrigt oplyse, at hans mor og hendes børn aldrig fik den tilkendte erstatning udbetalt. Rasmus udvandrede til Amerika og slap så på den måde.
Omkring 1916-17 solgte Kristine den lille ejendom til en nabo, som lagde jorden til sin egen jord, og de gamle bygninger blev revet ned, så Mads’ og Kristines gamle hjem eksisterer ikke mere.
Du har vel ikke et billede af din far? spurgte jeg Peder. Nej, desværre var han aldrig blevet fotograferet. Det var jo ikke så almindeligt dengang. Ligner du din far? Nej, men det gør Holger, og når du kører hjem, kan du tage om ad Fandrup og hilse på ham, og vil du have æg med dig hjem, så kan du få dem hos ham. Han har masser af høns og sælger masser af æg. Jeg kørte dog lige hjem.
Siden jeg i aftenhøjskolen i Ørslevkloster berettede om dette drama, har jeg haft en snak med en gammel mand, der tydeligt husker dramaet, og som havde et godt kendskab til Rasmus Madsens forældre i Søby. Denne mand kunne fortælle mig, at Rasmus’ forældre, Ane og Søren havde flere børn og boede i et hus, der lå, hvor smedemester Aage Nielsen i dag bor, nemlig Viborgvej 288. Det var Aage Nielsen, der rev det gamle hus ned og derefter opførte et nyt. Søren arbejdede på Højslev Teglværk og var en meget flittig og respekteret mand. Han var en ivrig husflidsmand, især om vinteren. Bl.a. lavede Søren et par soveværelsessenge til beretterens (beretteren: Esther Markussens far, Marinus Pedersen) forældre, (Marinus Pedersens forældre: Mariane og Niels Rasmussen.) Han tog også meget ud og reparerede pumper og malede for folk. Beretteren har tit haft Søren oppe at køre, og så fik de en god snak.
I de år Rasmus afsonede sin straf i Viborg, cyklede Søren tit derop for at besøge sin søn, men efter et sådant besøg var Søren som regel meget nedbøjet. Tragedien havde ramt hele familien meget hårdt.
Efter udstået straf vendte Rasmus tilbage til sit hjem i Søby, men han var ligesom blevet en helt anden – tavs og menneskesky, og han holdt sig inden døre. Det var nok ingen dårlig ide, at han efter kort tids forløb tog billetten over "Dammen".
Hvordan det derefter gik Rasmus, kendte beretteren ikke rigtig noget til, men han mente, at det var gået ham meget hæderligt derovre. Rasmus vendte aldrig tilbage til Danmark, heller ikke på besøg.
Indskrift på gravsten på Vognsild kirkegård:
Herunder ligger begravet
Fhv. ejer af Vognsild Mølle
Hans Peter Jensen
* i Malle 14. febr. 1829
+ i Vognsild 22. dec. 1902
og hans hustru
Karen Madsdatter
* i Munksjørup 19. sep. 1837
+ i Vognsild 21. april 1883
og deres datter
Dagmar Marie Jensen
* i Malle 25. april 1873
+ i Vognsild 15. jan. 1878
og deres søn
husejer Mads Christian Jensen
* i Malle 24. nov. 1865
+ i Skive 18. april 1903
og hans hustru
Kirstine Jensen
* i Svoldrup 27. nov. 1868
+ i Vognsild 29. jan. 1949
Billedet nedenfor er ikke med i årsskriftet.
Du kan finde andre billeder af gravsten
på Gislum og Vognsild kirkegårde her.
