Årsskrift 2003
Vores eget arkivs bidrag til årsskriftet for de lokalhistoriske arkiver i Aars Kommune
kan læses nedenfor. Du kan også hente det hjem her som zippet pdf-fil.
Gislum Skoles Degne
Gislum Skoles embedsbog - autoriseret 2. april 1901 - er ikke helt almindelig. Ud over at være usædvanligt udførlig, når det gælder oplysninger om vilkårene for degnens arbejde og om arbejdets indhold, rummer den også resultaterne af lærer J.P. Wammens undersøgelser af alle sine forgængeres "bedrifter". Kilderne var til dels tilgængelige for ham i embedets protokoller (skolens og kirkens), men de gamle protokoller var afleveret til Nørrejydske Landsarkiv i Viborg. Altså måtte Wammen selv opsøge kilderne, og der er flere vidnesbyrd om, at han mange gange cyklede på arkivbesøg til Viborg. Resultaterne er indført i embedsbogen med smuk og letlæselig håndskrift.
Denne ihærdige mand har også sat sig spor uden at ville det. Den, der besøger Museumscenter Aars på grundig vis, vil finde navnet Wammen på en af de allerførste genstande i udstillingen. Her knyttes hans navn på forunderlig vis sammen med en anden af egnens flittige personer, nemlig Johannes V. Jensen. Se selv efter!
Her gengives J.P. Wammens tekst fra embedsbogen med meget få nødvendige justeringer. Teksten er overalt "taget for gode varer". Der er ikke lavet nogen kontrol af Wammens oplysninger. Arkivet vil sætte pris på at få besked, hvis noget af det skrevne ikke stemmer.
-------------
Gislum er et gammelt Degneembede, hvis Tilværelse maa regnes helt ned til Reformationen. Degnen benævnes: "Sognedegn til Gislum og Testrup", hvilke to Sogne fordum var tilsammenlagte. Degneboligen laa tæt op imod det Sydvestre Hjørne af Gislum Kirkegaard. Den første Degn jeg har kunnet finde nogen Efterretning om hed:
Hendrich Pedersen
Om ham findes nemlig anført følgende: "Den 19. Juni 1698 var der Ild i Testrup Kirke som opbrændte Alteret og alt did henhørende og havde gjort større Skade, dersom ikke Folkene udi Testrupgaard om Aftenen havde blevet det var. Det kom af Degnen Hendrich Pedersens Uagtsomhed, som ikke vel havde slukt Lysene." Hans Eftermand var formodentlig
Peder Jensen ? - 1714
"Den 19. Novbr. 1714, som var anden Dagen efter hæderlige mi salige Hr. Peder Jensens, fordum Sognedegn til Gislum og Testrup, hans dødelige Afgang var Skifteretten forsamlet i hans Bolig i Gislum. Han levede udi stor Armod og slet Tilstand. Hans Hustru var hæderlige Ingeborg Mogensdatter." Hans Eftermand var
Jens Hansen 1714 - 1729
Han boede i Nyrup i en Fæstegaard og ser ud til at have været en underlig Kegle. Kirkebogen har følgende Oplysninger om ham:
1728 døde Degnen Jens Hansens Søn, 21 Aar gl.
1729 Kristi Himmelfartsdag blev Degnen Jens Hansen begravet 51 Aar og 6 Md. gl.
1729, den 20. Juni som var 30. Dagen efter salig afgangne Jens Hansen, Sognedegn til Gislum og Testrup, var Skifteretten samlet i hans Stervbo (dødsbo, red.) udi Nyrup o.s.v.
Den foretagne Registrering ser saaledes ud:
Et gl. Skab 8 Sk.
En gl. Kiste (bundløs) 1 Mk ½ Sk.
En gl. Seng med en gl. Dyne og Vaar paa
og tvende Stykker gl. Omhæng 1 Mk.
En gl. Foldebænk med et gl. stribet Vaar 8 Sk.
Et gl. Bord paa 4 Staver 12 Sk.
En sort Hest ungefær 6 Aar gl. 4 Rd.
En sort Plag 3 Aar 3 Rd. 2 Mk.
En gl. sort Hoppe 1 Rd. 4 Mk.
Et fjerde Best berettes af Just Pedersen
at være udsat til Korn hos ham selv og
en sort Mærplag 4 Aar 2 Rd. 0 Mk. 4 Sk.
En gl. Plov 1 Mk. 8 Sk.
En gl. Vogn 2 Mk. 8 Sk.
En gl. Harve 3 Sk.
En Kov 6 Aar 3 Rd.
En do. 2 Aar 2 Rd. 2 Mk.
Af de 6 vintergaaende Faar og 6 Lam
ere blevne ude i dette vanskelige Foraar
2 Faar og 4 Lam, ere saa i Hus at regne
4 Faarà 2 Mk.og 2 Lam à ? er 1 Rd. 3 Mk.
som tilsammen er 18 Rd. 5 Mk. 1 Sk.
Men nu fremstod Monsør Søren Pedersen af Guldager og gjorde Fordring paa kg. Skatter mange Aar tilbage samt Landgilde i 15 Aar, "som den Salige Mands Kvitteringsbog skal udvise at beløbe sig til 60 Rd." hvilket Enken og hendes umyndige Børn for deres slette Tilstands Skyld efterlades o.s.v.
Hans Eftermand var
nok ikke, som J.P. Wammen skriver Niels Hansen Lassen.
Hans Kåløe Johansen, Mariager, skriver til os 13. januar 2008:
"J. P. Wammen synes at have overset et par degne.
Ifølge mine optegnelser var han kun degn i Gislum 1755-60.
Degnene før ham var:
HANS JOHANSEN (1729-45)
Kaldet her 8. juni 1729, død 1745.
PEDER POULSEN (1745-55)
Født 1716. 10. februar 1745 degn i Gislum. 1755 degn i Gedsted-Fjeldsø og 1759 i Tostrup- Roum. Fik substitut i Tostrup i 1781. Levede ved FT1787 i Tostrup degnebolig.
Gift med Eva Pedersdatter, f. 1718. Hun levede i 1801 af sin pension og boede i øvrigt hos datteren Maren Lund, f. 1749, som var jordemoder og enke i Tostrup (FT1801)."
Niels Hansen Lassen 1729 - 1760
Han var to Gange gift. Første gang med Ellen Helvig Borch, hvis Broder Claus Olufsen Borch var Skoleholder udi Rind udi Lynderup Sogn. Hun blev begravet 8. Oktbr. 1758 paa Gislum Kirkegaard, men efterlod en 5 Uger og 3 Dage gl. søn Hans Christian, for hvem ovenmeldte Broder blev udnævnt som Værge. Degnen giftede sig igen, men levede kun to Aar derefter; thi 18. Decbr. 1760 var der Skiftesamling i Gislum Degnebolig efter Niels Hansøn Lassen, som den 15. sidstleden ved Døden blev borttaget. Den efterladte Enke hed Kiersten Lauritsdatter. Han synes i Modsætning til sine Forgængere at have været velstaaende. Da der ikke fandtes uden det ene Barn overtog Skifteretten den ham tillagte Arv, 54 Rd. og 11 Sk. og Barnets Opdragelse betroedes til Morbroderen Claus Olufsen Borch i Rind. Om Degnen findes følgende i Kirkebogen: 1760, 23 December begravet Degnen Hr. Niels Lassen i Gislum. Hans Eftermand hed
Jens Christian Møller 1760 - 1766
Dette Aar opgav eller regsinerede (resignerede?, red.), som det hedder, han Kaldet og flyttede til Nyrup, hvor han fæstede en Gaard. Tre Gange nævnes han i Kirkebogen og sidste Gang uden Degnetittelen:
1763, 7' April. Degnen Jens Kr. Møller og Hustru Karen Christensdatter en Søn til Daab kaldet Jens Christian
1765 Degnen Jens Kr. Møller og Hustru Karen Christensdatter en Søn til Daab kaldet Søren
1769 Jens Kr. Møller i Nyrup og Hustru Karen Christensdatter en Søn til Daab kaldet Christen
En Christian Møller døde i Gislum 1802, 65 Aar gl. Maaske var det Degnen?
I en Indberetning om Skolevæsenet af Præsten Hans Harboe (1760 - 71) hedder det: "Norden for Kirken er et Stykke Jord, som Degnen Jens Kr. Møller lod med Bymændenes Tilladelse afbryde af en lynget Grusbrink og kan saaes 3 á 4 Skp. Byg. Deraf maa han til Etatsraad Rosencrone til Nøragergaard, som største Lodsejer, give aarlig 4 Mk. enten det er i Brug eller ikke; de andre Lodsejere forlanger intet. (Wammens note: Om Toften, som endnu tilhører Embedet, siger Sagnet, at den kaldes "Halvpottoften", fordi Degnen gav de andre Lodsejere ½ Pot Brændevin for at have Lov til at bryde den.) Hans Eftermand i Embedet hed:
Søren Jørgensen 1766 - 1794
"Han var ikke studeret", hvilket vil sige: Han var ikke Student, hvad Degnene i Almindelighed skulde være. Han havde først været Skoleholder i Aars og var 31 Aar, da han kom til Gislum.
I omtalte Indberetning hedder det om Embedet i hans Tid: "Degneboligen er i maadelig Stand og saaledes overleveret ham af hans Formand, Jens Kr. Møller, som rigsinerede Kaldet. Dets Vedligeholdelse besørges af Degn efter Degn. Til Degneboligen er (foruden oven omtalte) en liden Toft Vest for Kirken, hvor udi kan saaes 2 Skp. Byg. Desforuden nyder Degnen sin Kornafgift paa Skæppen, en Skp. af hvert Maal, og lader sig dermed nøje, for derved at have en Villighed af Sognefolket. Græsset paa Kirkegaarden lejer han af Etatsraaden og giver derfor aarlig 3 Mk. Skolehus er her ingen af i Sognene. Degnen holde Skole i Gislum og faar aleneste 5 Rdr. som er Lysepengene i Gislum Kirke og gives ham af Etatsraaden.
1771, den 27' Oktober holdt Biskop Rottbøll Visitats i Gislum Kirke. Og skriver han i den Anledning. "at det var en Bedrøvelse at høre en Del af Ungdommen saa vankundige, at de ikke ved af Morgen eller Aftenbøn at sige - hvor udi herefter maa ske Forandring". Ved de følgende Visitatser, der forefalder hvert tredie Aar, har Biskoppen ikke Ord stærke nok til at skildre Ungdommens Fremgang i den "saliggørende Kunskab". Rigtignok er det Præsten, der roses, men Degnen har vel ogsaa haft sin Andel i Arbejdet, og har saaledes om end paa anden Haand kunnet tilegne sig lidt af Rosen. "Naar det regner paa Præsten, drypper det paa Degnen."
1792, den 18 Jan var der Skiftesamling i Gislum Degnebolig efter Degnen Søren Jørgensens afgangne Hustru. Han maa imidlertid snart efter have giftet sig igen; thi i Skiftesamlingen efter ham selv, der afholdtes 23' Januar 1794, forekommer en ung Enke. Hans Død er indført i Kirkebogen saaledes: "1794, 26 Januar begravet Degnen Søren Jørgensen 58 Aar gl." Om Enken hedder det samme Sted: 1794, 13 December, lod Enken efter afdøde Degn Søren Jørgensen sin Søns Daab stadfæste i Gislum Kirke. Hans Eftermand hed:
Jens Kristian Fabricius 1794 - 1814
Ved en Visitats 1797 omtaler Bispen "den sygelige Degn, hvis Mangler i Skolen, Præsten (Hr. Mag. Jørgen Borch 1793-99) udfylder". Fabricius var den Gang 43 Aar gl.
1811, 23' August døde Degnens Hustru Karen Nielsdatter Mülengrath, hvorfor der i den Anledning holdtes Skiftesamling i Degneboligen i Gislum. Da der ingen Børn fandtes i Ægteskabet, var der mødt to Arvinger, nemlig Kristen Nielsen i Vandborg, der var gift med en Søster til Afdøde, og Niels Sørensen Bødker og Borger i Nibe og Søn af Afdødes Broder Søren Mülengrath. Begge gav Afkald paa Arv til fordel for Hr. Fabricius.
Kirkebogen giver følgende Oplysninger om Jens Fabricius' Familieforhold:
1811, 28 Aug beg. Degnens Hustru 54 Aar gl.
Degnen giftede sig snart igen, thi 1814, 7 Oktbr. lod Degnen Jens Fabricius og Hustru Ane Kirstine Nielsdatter deres Barn Sinne Kathrine Fabricius døbe. Blandt Fadderne nævnes to fra Aars, nemlig Peder Ryberg og Kathrine Ryberg.
Ved de ny Forhold med lovordnet Skolegang, der indførtes ved Skoleloven 1814, fik den gamle Degn nævnte Peder Ryberg som Medhjælper. Han kaldes 1821 Skolelærer, 1824 Skoleholder i Gislum. Samme aar nævnes ogsaa Gamle Fabricius og Hustru som Faddere ved et uægte Barns Daab. 1828, 6. Decb. døde Degnen Jens Fabricius i Gislum. Hans Eftermand var altsaa
Peder Pedersen Ryberg 1814 - 1856
Han var 1814 26 Aar gl. Hans Uddannelse til Skolelærer bestod deri, at han havde været Befalingsmand i Hæren. Af en gammel Skolekommissionsprotokol faar man gode Oplysninger om Skoleforholdene i hans Tid: Man erfarer, at Skolebygningen er den gamle Degnebolig, der af Beboerne har faaet tilføjet en Tilbygning som bruges til Skolestue og vedligeholdes af Beboerne selv. Skoledistriktet bestaar af Gislum By, 12 Gaarde og 5 Huse, Nyrup By, 9 Gaarde og 8 Huse, Kjællingtand, 2 Gaarde og en Mølle. Fra dette store Omraade er kun 32 skolesøgende Børn.
Skolelærerens Løn er efter gl. Regning 5 Tdr. 6 Skp. Rug og 7 Tdr. Byg, Offer og Accidenser 16 Rdr., Skoletørv 48 Læs og en Mose at grave Skudtørv udi samt Skolejord 6 Td. Land. Denne Løn forhøjes nu til 6 Td. Rug og 20 Td. Byg. Jordlodden kommer til at bestaa af ca. 30 Td. Land, mest Hede. Der tillægges Embedet Fourage bestaaende af 3 Læs Hø à 32 Lsp. og 8 Læs Halm, samt Kirkebylærerløn 5 Rd. 8 Sk.
Skoletidens Timeantal skal tillyses fra Prædikestolen: Sommerskolen holdes 2 Gange ugtl.1 Dag for hver Klasse, 6 Timer daglig. Hovedvægten lægges paa Vinterskolen. Der skal undervises i: "Lærebog, Bibelhistorie, Skrivning, Hovedregning og paa Tavle".
Ved at læse den gamle Protokol faar man en Forestilling om hvilken uhyre Kamp det har kostet inden det er gaaet ind i Befolkningen, at det er deres Pligt at sende Børnene i Skole. Regelmæssig møder hele Skolekommissionen hver 14 Dag i Skolen for at erfare Børnenes Fremgang, og lige saa regelmæssig maa den konstatere, at der har været alt for mange Skoleforsømmelser. Navnlig er det slemt Foraar og Efteraar, da Børnene skal vogte de løsgaaende Kreaturer. Der trues med Mulkter, men der er i Virkeligheden intet at foretage; thi Laderne er tomme og Kreaturerne kan ikke sulte ihjel, derfor maa de stakkels Børn ud med dem allerede i April og kan altsaa ikke komme i Skole.
1834, ved den gamle Pastor Wolders Død, har Peder Ryberg med egen Haand indført følgende i Skolekommissionsprotokollen: "Det bliver Skolepatronens Pligt, hvad der flere Gange er ham tilsagt, at forskaffe uden Henstand til Skolen 6 Eksemp. af Fiisters Haandbøger samt 6 Stk. Stentavle da her ikke er eller i flere Aar har været en eneste Bog noget Barn kan undervises efter!" Det lyder meget mistrøstig. 1850 klages der over at Børnene paa grund af Indkaldelserne forsømmer Skolen i alt for høj Grad.
Fra dette Tidspunkt lyder der ogsaa jævnlig Klage over den gamle Lærers Uformuenhed til længere at kunne forestaa Skolen svækket som han er paa Syn og Hørelse. 1854 foreligger en Skrivelse fra Amtsskoledirektionen i Følge hvilken den gamle Degn skal have Tilhold om at søge sin Afsked. Desuden skal der opføres en ny Skolebygning, da den gamle er ubrugelig og faldefærdig. Dette foregaar saa alt sammen 1856.
Om gamle Ryberg, Skolelærer og Kirkesanger i 42 Aar i Gislum, findes følgende Oplysninger i Kirkebogen: 1821, 23 Maj, blev Skolelærer Peder Ryberg og Hustru Maren Nielsdatter deres Datter døbt, navnlig Ellen Petrine Pedersdatter frembaaren af Jomfru Colling Aars og Jomfru Wolder Gislum. Blandt fadderne nævnes Provst Colling. 1824, Skoleholder Peder Ryberg og Hustru Maren Nielsdatter en datter, Sophie, døbt. 1826, Skolelærer Peder Ryberg og Hustru Maren Nielsdatter en søn, Jens, døbt. Blandt fadderne gamle Fabricius og Hustru.
13 Maj 1856 modtog Ryberg sin Afsked i Naade og med Pension; men lovede at forestaa Skolen til Ferien. En Del Aar boede han i en af Husene i Gislum By, men flyttede siden til Guldager til en Datter. Her døde han 14 Juni 1870 og blev begravet paa Gislum Kirkegaard 20' Juni, 82 Aar gl. Hans Grav findes lige Norden for Kirketaarnet, hvor hans Dattersøn har rejst en Mindesten over ham. Han skildres som en lille, livlig Mand, der undertiden tog vel mange vaade Varer til sig. Hans Fader var Skrædder i Aars; mærkelig nok var den daværende Præst, Wolder, ligeledes en Skræddersøn, men fra Randers. Hans Eftermand i Embedet var Seminarist
Jens Peter Christensen 1856 - 1860
kaldet 15 August 1856. Han var den første Lærer i den ny Skole, der i Sommerens Løb var bleven opført tæt Sydvest for den gamle. Det er væsentlig den samme Bygning, som ligger endnu. Rigtignok afbrændte den 1877, men man brugte de samme Mure ved Opførelsen af den ny. Siden er Bygningen bleven udvidet baade i Syd og Nord. Saaledes 1888, 1912 og 1915.
Christensen roses som en meget dygtig Lærer: "Det er en Fornøjelse at iagttage den Flid og Paapassenhed med Ungdommens Undervisning, som den retskafne Lærer udviser. Gud give, at han bestandig maa bevare den samme Lyst til at undervise, som han hidtil har udvist." Med dette fromme Ønske slutter den gamle Kommissionsprotokol. Men det var kun en kort Tid, han virkede her, idet han forflyttedes 1860. I Kirkebogen findes følgende Oplysninger om ham: 1858, 12 September Skolelærer i Gislum Jens Peter Christensen og Hustru Else Marie Møller, en lille Pige til Daab, kaldet Laura. Hans Eftermand var:
Jens Christensen Ravnekilde 1860 - 1863
Han ankom 6' Novb 1860 fra Haverslev. Han havde ingen Uddannelse, men skal have hørt til de vakte her i Vesthimmerland. Det skønnes dog ikke, at han i den Henseende har haft nogen som helst Betydning for Befolkningen. Hans Hustru hed Kirsten Marie Christensdatter, og de havde 3 børn mellem 11 og 2 Aar. Christensen, der var 43 Aar, da han kom hertil, var kun konstitueret i Embedet, og naaede aldrig at faa Kaldsbrev, fordi en Del Beboere klagede over ham i Anledning af en Sag imellem ham og en Gaardmand, hvis Søn han havde tildelt en Revselse. 6 Novbr. 1863 meldte han igen Afgang til Haverslev. Hans Eftermand var Seminarist
Søren Ussing 1863 - 1887
Han ankom hertil fra Silkeborg-egnen og er i Embedet den 25' Novbr. 1863. Hans Hustru hed Severine Leth. Hvor mange Børn de havde, da de ankom, ved jeg ikke, men her i Skolen blev følgende født: Jens Peter f. 11 Decbr. 1863; Johanne Kristine f. 16 April 1866; Hans Emil f. 28 Oktbr. 1868; Janus Alfred f. 29 Juni 1870; Niels Leth f. 28 Marts 1873; Eline Andrea Sofie f. 30 Maj 1875. Han havde den Sorg at miste sin Hustru 9 Novbr. 1879. Det har sikkert været et haardt Slag og tungt at staa ene med de mange smaa. Hun var 44 Aar, da hun døde. De havde det meget fattigt, og han søgte flere Gange om Lønforhøjelse, hvad han paa Grund af sine trange Kaar og hyppige Hjemsøgelse af Sygdom, ogsaa til sidst fik bevilget.
1877 afbrændte som meddelt Skolen ved Vaadeild, der opstod i Tørvehuset.
Om Søren Nielsen Ussing har jeg senere (Note: Det fremgaar senere, at teksten er fra 1918) af hans Søn, pens. Lærer Vilh. Ussing erholdt følgende Oplysninger: Han er født i Egaa v. Aarhus 1810. Søn af Skolelærer og Kirkesanger Niels Ussing i Egaa, hvis Forfædre har været indtil omkring ved 1680, da der forekommer en Student. Søren Ussing var dimitteret fra Lyngby 1839 med 2. Karakter.
Skolelærer i Stautrup, Ormeslev Sogn til 1842. Skolelærer og Kirkesanger ved Tulstrup Kirke i Ning Herred fra 1842 til 1860. Oprettede dette aar et Institut i Silkeborg sammen med v. Bavner og Frk. Agerskov. Blev dernæst 1863 - 53 Aar gl. kaldet til Lærer og Kirkesanger i Gislum, hvilken Stilling han beklædte i 24 Aar. Da han 1887 - 77 Aar gl. - søgte sin Afsked flyttede han til Lerdrup Mølle, Gylling Sogn hvor han døde 1891 - 81 Aar gl.
I øvrigt var han en Gang Rigsdagskandidat uden at blive valgt og en Tid Redaktør og Udgiver af "Aalborg Folkeblad". Som Medhjælper havde han Poul Møller i Nibe. Det var mens han var i Gislum.
Han var to Gange gift. 1. Gang med Johanne Kristine Petersen, en Skrædderdatter. Med hende havde han 7 Børn nemlig:
1. Niels Peter Ussing, Intendant, Død.
2. Thomas Møller Ussing, Jurist, Død.
3. Laurits Ussing, Florist, Død og efterladt sig 4 Børn, hvoraf en er Læge, og de 3 andre er ansat i millionæren Morgans Forretning i Amerika.
4. Nicolai Christian Ussing, Boghandler, Død.
5. Frederik Vilhelm August Ussing, Pens. Lærer, f. 1848, bor i Brabrand
6. Peter Ussing, druknede ved Skøjteløb i en Vaage
7. Marie Kristine Ussing, Død som lille.
2. Gang med Severine Leth. Datter af Møller Leth, Alrø. Med hende havde han 8 Børn nemlig
1. Carl Ussing, Dekorationsmaler, Død i Amerika.
2. Peter Ussing, Død i Amerika.
3. Johanne Ussing, gift med Møller Jørgensen, Lerdrup Mølle.
4. Hans Emil Ussing, Gæstgiver i Nykøbing Mors.
5. Janus Alfred Ussing, i Tiden Murer i Brande
6. Frits Ussing, Død.
7. Niels Leth Ussing, Kontorchef i Odense.
8. Andrea Ussing, gift og bor i København.
Hans Eftermand var
Kristian Møller 1887 - 1908
Han er Søn af Lærer Møller i Sønderup, født der 4 Marts 1855. Han var tre Aar paa Ranum Seminarium. Faldt ved sidste Eksamen, blev Hjælpelærer i Staun (?), læste hjemme, gik op Aaret efter og tog sidste Del 1878. Dernæst Hjælpelærer hos Hr. Lærer Klysner i Farsø i 3 Aar. Blev dernæst fast ansat i Testrup, Rind Herred, hvorfra han 1887 forflyttedes til Gislum. De sidste tre Aar han var her maatte han holde hjælpelærer, da han havde faaet et apoplektisk Anfald, der til sidst nødte ham til at søge sin Afsked, hvilken han erholdt i Begyndelsen af Aaret 1908. Han flyttede dernæst til Aalborg, hvor Datteren Jakobine boede, og her døde han 1910 - 55 Aar gl.
Møller var en meget begavet Mand, der gjaldt meget i Sognet. Han interesserede sig for Plantning og anlagde saaledes Skolens smukke Have. I den Henseende har han vist haft en Del Indflydelse paa Egnen.
Han var en søgt Selskabsmand, men dette førte til at han desværre blev vel slem til vaade Varer, hvad vist ogsaa var Aarsag til hans Sygdom og Død. I aandelig Henseende har han næppe haft nogen Indflydelse. I hans Tid blev 16 Td. Land Hede og 1 Td. Land Kær frasolgt Embedets oprindeligt 30 Td. Land store Jordlod. Hans Hustru hed Marie Nicolajsen, og med hende havde han flere Børn: Jakobine gift med en Jernbanemand, Johanne gift med en Lærer Larsen og Peder Kmd. (Oplyst af Broderen Gmd. F. Møller, Mejlby, Brorstrup Sogn).
Jakob Peder Wammen
Jeger født i Bostrup Hede, Lyby Sogn i Sallingland den 13´December 1870. Mine Forældre var Landpost Hans Kristian Nielsen Wammen, født i Refsgaard i Vammen Sogn, og Hustru Dorthe Kathrine Andersen, født i Brøndum i Salling.
Min Uddannelse til Lærer har jeg erholdt paa vore udvidede Højskoler, navnlig Salling og Askov, ved Selvstudium samt ved Kursusser i forskellige enkelte Fag, som f.Eks. Dansk, Sang og Gymnastik m.m. Fra 1' September 1894 til 12' Maj 1902 var jeg Friskolelærer ved Brudager-Kile Friskole i Gudme-Brudager Kommune i Sydfyn. Fra 12' Maj til 1' August samme Aar var jeg Hjælpelærer hos Hr. Folketingsmand Anders Thomsen i Havbro. 1' August 1902 blev jeg i Flg. "Ministeriel Tilladelse" af 24' December 1901 kaldet til at være Lærer ved Karup og Vallerbæk Skole i Frederiks-Karup Kommune samt Kirkesanger ved Karup Kirke. Vallerbæk Skole afstod jeg 13' December 1903 til Hr. Lærer Nymann-Weye. Fra Karup flytede jeg 1' August 1908 til nærværende Embede, som Lærer og Kirkesanger i Gislum, hvortil jeg af Biskoppen (Poulsen) over Viborg Stift var kaldet 1' Juli 1908. Min Hustru hed Margrethe Olesen og er Datter af den bekendte Lægprædikant og Landstingsmand Søren Olesen fra Mors. Vi blev viede i Karup Kirke 15' November 1902, og har i vort Ægteskab haft 9 Børn, hvoraf to er døde og ligger begravet paa Karup Kirkegaard.
Nedskrevet 1' Januar 1918 i min Embedstids 24' Aar. Gud give mig at have røgtet min Lærergerning saaledes, at han vil vedkende sig den.
-------------
Jakob Peter Wammen har ikke skrevet årstal efter sit eget navn. Han døde 14 Oktober 1932, 62 år gammel efter som nævnt at have været lærer og kirkesanger i Gislum i 24 år og aktiv som lærer i 38 år.
Han efterfulgtes i embedet af sin søn, der har skrevet pæne ord om faderen i embedsbogen. Den indeholder også oplysninger om flere degnes centrale rolle i opdyrkning af heden og dræning af vandlidende arealer den gang produktionsjord var en mangelvare, og braklægningsstøtte lå langt uden for fantasiens rækkevidde.
Embedsbogen kan studeres nærmere i Lokalhistorisk Arkiv, Vestrupvej 15.
(Alle billeder er udeladt)