Årsskrift 2005
Vores eget arkivs bidrag til årsskriftet for de lokalhistoriske arkiver i Aars Kommune
kan læses nedenfor. Du kan også hente det hjem her som zippet pdf-fil.
Barbermaskinen fra Vestrup
Nå ja, maskine er måske så meget sagt, men lidt er der da om det. Det drejer sig om en ragekniv. Og ikke hvilken som helst ragekniv. Nogle interesserede ved måske på forhånd, at der engang er fundet en meget interessant ragekniv i Vestrup, men jeg er sikker på, at det ikke er almindeligt kendt. Derfor denne beretning, som egentlig falder uden for lokalhistorien, fordi emnet er arkæologisk, altså fra tiden før de skriftlige kilder begynder at vise sig. Men det er alligevel spændende som en del af lokalområdets fortid.
Fundet
Fundhistorien begynder 22. november 1881, hvor lærer N.C. Christensen i Vognsild indsender et fund til Nationalmuseet. Fundet er gjort af Poul Andersen Krogh, der den gang var ejer af ejendommen Fladkærgård. I dag ejes gården af oldebarnet Jens Evan Krogh og tipoldebarnet Poul Krogh i fællesskab.
I Nationalmuseets Sognebeskrivelse fra 4. maj 1999 knyttes fundet, dog med forbehold, til den høj, der ligger mellem Vestrup og Vognsild på en mark, der tilhører Sigurd Hansen, Vognsild. Højen ses på billedet fra vest. I baggrunden anes bygninger i Vestrup.
Nationalmuseet har i to omgange ”berejst” området. Første gang var allerede i 1893/94, hvor D. Bruun beskriver denne høj således:
Stenalderhøj, 8 fod høj, ødelagt. Gennemgravet. Heri fandtes et stort nu ødelagt Gravkammer.
Han nævner ikke de indleverede fund fra 1881. Det gør næste berejser, H. Norling-Christensen, heller ikke i 1953. Det indgik nok ikke i deres opgaver.
Ifølge Jens Krogh er der god grund til at tage forbehold, for højen har, så vidt han ved, aldrig tilhørt Poul Andersen Krogh. Der må være sket en sammenblanding af oplysningerne om højene i området på et eller andet tidspunkt. En del af forklaringen kan måske være, at ragekniven og de fire andre genstande (en beskadiget pincet, to ringe og en syl), der blev afleveret sammen med den, sandsynligvis blev fundet i resterne af en eller to høje, der allerede var overpløjet og derfor ikke umiddelbart synlige i landskabet.
På billedet ses Jens Krogh på det sted, hvor han mener, at ragekniven må være fundet. Han underbygger sin opfattelse dels med erindringer om, hvad der er blevet fortalt i familien, dels med viden om, at han under pløjning mange gange er stødt på store sten på dette sted. Desuden er jordbunden mere sandet her, hvilket også tyder på en overpløjet høj. Nogle af områdets oppløjede sten har været skubbekværne, som denne.
Der er i øvrigt gjort adskillige fund rundt om den tidligere ”Mejlstrup Sø”, hvoraf et hjørne kan anes i øverste højre side af det store billede. Også Jens Kroghs farbror, Søren Andersen Krogh, har afleveret genstande, der nu findes på Vesthimmerlands Museum.
Ragekniven
Kniven er dateret til yngre bronzealder, formentlig mellem 800 og 900 år f.Kr. Den er omtalt adskillige gange i litteraturen, og jeg er først blevet gjort opmærksom på den af Hans Gjedsted i Ib Koch-Olsens Danmarks Kulturhistorie fra 1968.
Den havde også sin egen skuffe i museumsinspektør Mogens Hansens opstilling af de lokale fund på Vesthimmerlands Museum i begyndelsen af 80’erne.
At Vestrup-ragekniven er noget særligt bekræftes af, at P.V. Glob har den med som illustration i sin bog om Højfolket fra 1970, og ikke mindst af, at Jørgen Jensen i bindet om bronzealderen fra 2002 i storværket Danmarks Oldtid, lader den være ledetråd i gennemgangen af periodens hellige tegn og billeder.
Den rummer nemlig adskillige af de karakteristiske figurer, som man finder både i stort format på helleristningerne i det sydlige Norge og Sverige og i mindre format på bronzegenstande. Rageknivens form har været oplagt som ramme for dem, der leverede billederne af de rituelle symboler, og fladen er fint udnyttet. Ægsiden er friholdt for udsmykning på den del, der ville blive hvæsset.
Til venstre ses et skib, der har hestehovedlignende udsmykning i begge ender og kølforlængere, som det kendes fra den noget senere Hjortspring-båd – eller er det horisonten?.
Mandskabet består af to øksebærende væsener med horn (og lange næser?). De er forsynet med ”halehæng”, som Jørgen Jensen beskriver som ”havfruelignende”. Bag båden – eller bagest i den – står et væsen, der holder en slange i snor. Alle tre ser ud til at have fodtøj, der snøres fast om underbenet.
Op langs ægsiden trækker solhesten solskiven hen over himlen, som den også gør det på 10 andre rageknive fra bronzealderen, og som det også er kendt fra den 500 år ældre solvogn fra Trundholm mose i Odsherred.
Vil du vide mere?
Jeg ved ikke hvor mange, der er bekendt med mulighederne for at komme tættere på fortiden ved at bruge internettets muligheder. Men lad mig slutte denne beretning af med nogle henvisninger til steder på internettet, hvor man kan finde mere om både ragekniven og mange andre ting fra den lokale arkæologiske verden.
Det første link går direkte ind på fortidsminderegistrets oplysninger om den høj, hvor ragekniven formentlig IKKE blev fundet, men hvor den og de andre ting, der blev afleveret i 1881, nu er registreret under.
http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=24450
Fra denne side kan man klikke sig ind på fotos af alle fundene. Man kan også få fundstedet vist på nutidige kort i forskellig målestok (1:25.000, 1:50.000, 1:100.000) og på ældre kort (f.eks. 1881 1:20.000, 1793 Videnskabernes Selskabs kort). Endelig kan man få områderne vist som flyfotos, også i forskellig målestok.
Nederst på siden kan man klikke sig frem eller tilbage i listen over fortidsminderne i Vognsild Sogn. Hvis man vil se andre sogne, kan man gøre brug af det følgende.
De to sidste links er tæt forbundet med det første, idet de benytter sig af den samme database, men indgangen til den er noget forskellig. Den første er Nationalmuseets egen, og her er mange muligheder for at få generelle oplysninger om emnet. Den anden er hovedindgangen til den nævnte database, Fund og Fortidsminder.
Måske burde der følge en lille advarsel med til allersidst. Brug af disse links kan være stærkt vanedannende! God fornøjelse!
Kurt Stegger
PS:
Sammen med en del familiemedlemmer besøgte Jens Krogh Nationalmuseet her i efteråret blandt andet med den hensigt, at de ville se ragekniven i virkeligheden. Desværre var den fjernet fra udstillingen til nærmere undersøgelse, så det lykkedes ikke.
Men Jens Krogh beretter om stor imødekommenhed fra museets side. Gruppen fik en særdeles kyndig guide stillet til rådighed, og som plaster på såret fik de en anden ragekniv forevist og forklaret, nemlig ragekniven fra Hvolris længere sydpå i Himmerland.
På grund af Nationalmuseets forestående ombygning går der mindst et år, før ragekniven igen kan beskues in natura.